Blog Image

Min gamle elbil

Om elbil bloggen

Her skriver jeg elbilens "dagbog", og mine tanker omkring brug, vedligeholdelse, opladning osv.

Vandpåfyldning og hvad dertil hører

Vedligeholdelse Posted on 2010-05-13 22:26:37

Bilens computer holder styr på hvor mange topladninger der udføres, og sørger for at tænde vandpåfyldningslampen. Det er så meningen at man skal køre til et Peugeot-værksted, der via OBD-stikket sætter bilens computer til at udføre et særligt ladeprogram, før der fyldes vand på batterierne. Det destillerede vand påfyldes på 4 studser (en af gangen), med højst 0,7 liter per minut. Når det begynder at dryppe under bilen, er den pågældende gruppe batterier “fyldt”.

Peugeot-værkstedet vil selvfølgelig have penge for det, og med 3-4.000 km imellem hver gang lampen tænder, er der nok bedre økonomi i at kunne gøre det selv. Det skulle efter sigende også være bedre for batterierne at få fyldt vand på oftere end lampen tænder, nogen mener at “lav vandstand” er en udbredt årsag til at batterierne ødelægges. Og det er jo nemmere hvis man kan gøre det selv.

Der er flere der sælger “hjemmebryggede” OBD-apparater der fungerer med PSA elbilerne: EV-lite (http://www.tuer.co.uk/evlite.htm) og ReLlight2010 (http://www.becker-elektronik.net/produkte/relight2010-english), så jeg overvejer at købe en af dem.



Helt flad!

Kørsel Posted on 2010-05-13 22:06:50

Jeg har forsøgt at få planlagt det sådan at jeg kunne køre bilen helt flad i Kristi Himmelfarts-ferien, og det er lykkkedes – dog lidt før forventet!

Vi tog til familiefødselsdag 7,7 km væk, og jeg sørgede for lige at lade 15 minutter før vi tog afsted, så “energi-meteret” steg fra 16 % til 22 %. Vi kørte dertil med forsigtig speederfod, og det viste 12 % da vi nåede frem. Hjemturen gik fint i starten, men da energi-meteret nåede 10 % tændte ladelampen (som indikerer at batterispændingen er lav). Derefter trak bilen dårligere og dårligere, og vi var meget i tvivl om vi ville kunne nå op til toppen af bakken efter Vridsløsemagle, men det gik. Den næste bakke var vi endnu længere nede i fart, og da vi nåede gå-tempo steg Lise ud og skubbede bilen de sidste 200 meter til bakketoppen. Derfra trillede vi hele vejen hjem, og ned for enden af indkørslen. Så nu er bilen sat til opladning, og denne gang får den lov til at top-lade, til den selv slår fra.

Det er top-ladning der “udjævner” forskellene imellem de enkelte celler, men det er også top-ladningen der “forbruger” vand (der fordamper lidt, når de celler der først er ladet helt op begynder at boble og blive varme). Vi forsøger at undgå at top-lade hver gang, for at undgå vand-forbruget (det skader cellerne at køre med for lav vandstand). Og det er bedst ikke at starte opladningen før energi-meteret er nede omkring 10-20 %, pg. a. NiCd batteriernes “memory-effekt”.